I det daglige arbejde med migrantfællesskaber er “kulturel kompetence” ikke et abstrakt ideal. Det er et sæt af viden, færdigheder og holdninger, som former kvaliteten af støtten, effektiviteten af indsatserne og den tillid, der opbygges med mennesker, som kan befinde sig i situationer præget af sårbarhed, usikkerhed eller traume. For at støtte ansatte i offentlige myndigheder i at styrke disse kapaciteter og bedre implementere diversitetsstrategier tilbyder Programmet for Inklusion af Migranter i Risiko for Eksklusion (PIPE) et struktureret selvevalueringsspørgeskema, der er udviklet til at identificere styrker, synliggøre udviklingsbehov og tilbyde målrettede læringsressourcer baseret på resultaterne.
Et hurtigt værktøj med en klar struktur
Spørgeskemaet er beregnet til at blive udfyldt på 5–10 minutter. Det har ikke til formål at “rangordne” deltagerne, men at give et praktisk øjebliksbillede, som kan guide læring og forbedring. Ærlighed er afgørende: værdien ligger i et præcist billede af den aktuelle praksis, ikke i at “give de rigtige svar”.
To alternative spor: professionelt (ideel kompetence) eller praktisk
Et særligt kendetegn ved PIPE-værktøjet er, at det tilbyder to forskellige forløb:
- Professionelt spor: fokuserer på ideelle kompetencer ud fra et formelt perspektiv og lægger vægt på teoretisk viden og best practice.
- Praktisk spor: præsenterer virkelige dilemmaer og scenarier, der afspejler autentiske udfordringer i interkulturelt arbejde – især de subtile hverdagssituationer, hvor fordomme, frustration eller misforståelser kan opstå.
Svarskalaerne er derfor forskellige: det professionelle spor anvender en enighedsskala, mens det praktiske spor anvender en frekvensskala (fra “det ville aldrig ske for mig” til “det ville altid ske for mig”).
Fem blokke for et helhedsorienteret syn på kulturel kompetence
De 12 spørgsmål er organiseret i fem evalueringsblokke, som dækker hele spektret af interkulturel praksis – fra støtte i den indledende tilpasning til handling på fællesskabsniveau.
1) Indledende fase – præ-kulturel kompetence
Vurderer parathed til at støtte den tidlige tilpasning: forklare lokale skikke, vejlede migranter til sprogindlæringsressourcer og designe aktiviteter, der fremmer tilhørsforhold og gensidig respekt. Indeholder også “spejlspørgsmål”, der afdækker almindelige faldgruber – såsom at forsimple komplekse realiteter (bureaukrati, diskrimination) eller at føle sig modløs, når sprogindlæring virker vanskelig på grund af psykologiske barrierer eller traumer.
2) Kulturel viden
Undersøger kendskab til de samfund, man arbejder med – deres historie, værdier, traditioner og familiestrukturer – og, afgørende, forståelsen af strukturelle faktorer, der påvirker migranter (politikker, offentlige tjenester, diskrimination). Opfordrer til refleksion over implicitte vurderinger og tendensen til at nedtone oplevelser af institutionel diskrimination.
3) Kulturelle færdigheder
Fokuserer på praksisbaserede evner: kulturelt tilpassede samtaleteknikker, at tage følsomme emner op når relevant (religion, seksualitet, politik), at undgå infantiliserende sprog, når nogen har vanskeligheder med det lokale sprog, samt at skelne mellem individuelle problemer og strukturelle barrierer.
4) Kulturelle møder
Ser på meningsfulde interkulturelle møder, der hjælper ansatte i offentlige myndigheder med at gentænke antagelser og nedbryde stereotyper – og undersøger også, om forventninger til “integration” ubevidst varierer mellem forskellige grupper. Selvom blokken er kort, afslører den ofte, hvordan erfaring former det offentlige serviceperspektiv.
5) Kulturel ekspertise og fællesskabsindsats
Går ud over én-til-én støtte og hen imod systemiske og fællesskabsorienterede dimensioner: at designe fællesskabsprogrammer, hvor migranter og lokale samarbejder om fælles mål; at facilitere aktiviteter, der skaber fælles grundlag; at undgå “symbolske” interkulturelle arrangementer, der kan forstærke stereotyper; og at fremme autonomi og fællesskabsledelse frem for at fastholde migranter i rollen som “permanente modtagere”.
Fra resultater til en personlig læringsvej
Værktøjet tilbyder en fortolkningsramme for hver blok (fx stærk præstation, fremspirende færdigheder, tidlig udviklingsfase) samt en samlet vurdering, der placerer respondenterne på en udviklingsskala – fra tidlig bevidsthed over kulturel kompetence til avanceret kulturel ekspertise. På baggrund af disse resultater kobler PIPE dem til specifikke læringsprioriteter såsom interkulturel kommunikation, empowerment-tilgange, antiracistisk arbejde, konfliktmægling, deltagerbaseret design og endda mere avancerede kompetencer som train-the-trainer og redesign af interkulturelle politikker.
Hvorfor dette er vigtigt (selv for erfarne ansatte i den offentlige sektor)
Anvendt korrekt kan et spørgeskema som PIPE hjælpe med at:
- synliggøre daglige vaner og blinde vinkler (forsimpling, ubehag ved følsomme emner, ulige forventninger);
- forbinde individuel praksis med de strukturelle realiteter, der påvirker migranter;
- flytte kompetenceudvikling fra generel træning til målrettet læring, der afspejler reelle behov.
I sidste ende er PIPE-spørgeskemaet et praktisk udgangspunkt for at opbygge mere inkluderende, reflekterede og effektive offentlige tjenester – ved at støtte offentlige myndigheder i at implementere diversitetsstrategier og samtidig forbinde formelle kompetencer med den levede kompleksitet i praksis.
