Workshoppen for fagfolk fandt sted den 2. juni 2026 p\u00e5 HMU’s institut for socialt arbejde. Syv fagfolk fra lokale myndigheder og nonprofitorganisationer deltog og bidrog med erfaring inden for social st\u00f8tte og undervisning i gr\u00e6sk for voksne migranter.<\/p>\n\n
Workshoppen byggede p\u00e5 en deltagelsesbaseret og erfaringsorienteret tilgang. Gennem gruppeaktiviteter udformede deltagerne korte undervisningsforl\u00f8b tilpasset kursisternes behov, udviklede 90-dages handlingsplaner for at styrke de kulturelle kompetencer i deres organisationer og anvendte diagnosev\u00e6rkt\u00f8jet til at identificere omr\u00e5der med behov for yderligere udvikling.<\/p>\n\n
Dr\u00f8ftelserne understregede betydningen af differentieret undervisning, tillidsfulde relationer, interkulturel kommunikation og samarbejde mellem organisationer. Deltagerne identificerede ogs\u00e5 hindringer for inklusion, herunder underbemandede tilbud, begr\u00e6nset adgang til tolke og interkulturelle formidlere samt mangel p\u00e5 fleksible sprogprogrammer, der tager h\u00f8jde for voksne migranters arbejds- og familieforpligtelser.<\/p>\n\n
Tilbagemeldingerne fra de deltagere, der udfyldte det afsluttende evalueringsskema, var meget positive. Diagnosev\u00e6rkt\u00f8jet fik den h\u00f8jeste bed\u00f8mmelse med et gennemsnit p\u00e5 4,86 ud af 5. Deltagerne satte is\u00e6r pris p\u00e5 de praktiske aktiviteter og erfaringsudvekslingen p\u00e5 tv\u00e6rs af fagomr\u00e5der. De gav udtryk for, at de ville anvende ressourcerne i deres organisationer, og anbefalede flere muligheder for praktisk afpr\u00f8vning, yderligere eksempler og fortsat st\u00f8tte efter workshoppen.<\/p>\n\n
At integrere b\u00e6redygtighed i sprogundervisningen<\/em><\/strong><\/p>\n\n Det f\u00f8rste dialogm\u00f8de (Colloquial Talk) blev afholdt online den 15. september 2026 med fem fagfolk og undervisere, som arbejder med uddannelse og undervisning i gr\u00e6sk for flygtninge og migranter.<\/p>\n\n Dr\u00f8ftelsen fokuserede p\u00e5, hvordan b\u00e6redygtighed og milj\u00f8bevidsthed kan integreres i sprogundervisningen. Deltagerne forbandt b\u00e6redygtighed med milj\u00f8beskyttelse, ansvarlig ressourceanvendelse, menneskerettigheder og de bredere m\u00e5l i FN’s 2030-dagsorden.<\/p>\n\n De praktiske forslag omfattede brug af let tilg\u00e6ngelige litter\u00e6re tekster og film, introduktion af ordforr\u00e5d om \u00f8kologi og milj\u00f8beskyttelse samt opmuntring til, at kursister deler viden om gr\u00f8nne praksisser p\u00e5 tv\u00e6rs af kulturer. Deltagerne delte ogs\u00e5 erfaringer med, hvordan kursisters fort\u00e6llinger om milj\u00f8m\u00e6ssige tab kan skabe rum for dialog og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig forbindelse i undervisningen.<\/p>\n\n En central konklusion var, at b\u00e6redygtighed kan indarbejdes i eksisterende undervisning uden at kr\u00e6ve et s\u00e6rskilt fag. Deltagerne gav udtryk for, at de ville indf\u00f8re flere relevante aktiviteter i deres undervisning, og hilste yderligere muligheder for samarbejde og dr\u00f8ftelser om milj\u00f8undervisning velkommen.<\/p>\n\n At underst\u00f8tte refleksion og faglig udvikling<\/em><\/strong><\/p>\n\n Det andet dialogm\u00f8de blev ligeledes afholdt online den 15. september 2026. Det samlede fem erfarne fagfolk, som arbejder med inklusion af flygtninge og migranter: tre socialr\u00e5dgivere, en sociolog og en interkulturel formidler.<\/p>\n\n Deltagerne unders\u00f8gte, hvordan WP2-ressourcerne kunne st\u00f8tte deres arbejde, og v\u00e6rdsatte is\u00e6r diagnosev\u00e6rkt\u00f8jet som et middel til at identificere omr\u00e5der for yderligere l\u00e6ring og fremme kritisk refleksion p\u00e5 b\u00e5de fagligt og organisatorisk niveau. De understregede, at interkulturel viden udvikles gennem kontinuerlig l\u00e6ring, og at ressourcer b\u00f8r deles med kolleger.<\/p>\n\n Dr\u00f8ftelsen ber\u00f8rte ogs\u00e5 udfordringer i den daglige praksis, herunder arbejdsrelateret udbr\u00e6ndthed, bureaukrati, ud\u00e6kkede behov og begr\u00e6nset samarbejde mellem tilbud. Deltagerne understregede behovet for stabil, l\u00f8bende faglig supervision og bedre koordinering mellem organisationer. Selv om kollegial erfaringsudveksling blev anerkendt som styrkende og st\u00f8ttende, blev den ikke anset for at kunne erstatte professionel supervision.<\/p>\n\n Deltagerne gav udtryk for, at de ville anvende diagnosev\u00e6rkt\u00f8jet, og fremh\u00e6vede betydningen af videndeling, kollektiv handling og interessevaretagelse. M\u00f8det sluttede med en fornyet f\u00f8lelse af motivation, h\u00e5b og gensidig st\u00f8tte.<\/p>\n\n At styrke PIPE’s praktiske v\u00e6rdi<\/strong><\/em><\/p>\n\n P\u00e5 tv\u00e6rs af de tre aktiviteter anerkendte deltagerne v\u00e6rkt\u00f8jernes potentiale til at forbinde faglig refleksion, organisationsudvikling og inkluderende undervisningspraksis. M\u00f8derne viste ogs\u00e5 v\u00e6rdien af at samle fagfolk fra forskellige omr\u00e5der for at dr\u00f8fte f\u00e6lles udfordringer og udvikle praktiske l\u00f8sninger.<\/p>\n\n Deres tilbagemeldinger giver retning for forbedring og formidling af WP2-ressourcerne, herunder flere eksempler fra daglig praksis, yderligere muligheder for erfaringsbaseret l\u00e6ring og fortsat st\u00f8tte til implementeringen. De understreger ogs\u00e5 betydningen af tilstr\u00e6kkelig bemanding, faglig supervision og samarbejde mellem tilbud for at g\u00f8re det muligt for fagfolk at anvende v\u00e6rkt\u00f8jerne effektivt.<\/p>\n\n Gennem disse aktiviteter styrkede HMU dialogen mellem projektteamet og fagfolk i praksis og underst\u00f8ttede dermed PIPE’s m\u00e5l om at udvikle ressourcer, der im\u00f8dekommer behovene hos fagfolk og de lokalsamfund, de arbejder med.<\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/pipe-project.eu\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/image-1-1024x473.jpeg\")
<\/figure>\n\n